HJERNERYSTELSE OG PISKESMÆLD

Behandling af hjernerystelse og piskesmæld i Viborg

Hos Viborg Osteopati & Fysioterapi er vi uddannet i rådgivning og behandling af hjernerystelse og piskesmæld. Kontakt klinikken og hør nærmere om vores behandlingstilbud.

Symptomer og smertetilstande omhandlende hjernerystelse og piskesmæld kan være meget komplekse, og i mange tilfælde medføre et langvarigt symptomforløb. Derfor er det essentielt at den korrekte vejledning, rådgivning og eventuel behandling iværksættes, så man begrænser omfanget af skade på nervesystemet.

Hvad er hjernerystelse (Commotio cerebri)?

Hjernerystelse betegnes som en skade på hjernens nervesystem efter en rystelse af hjernen. Dette bevirker at flere af hjernens funktioner bliver påvirket, og dermed skaber en ubalance i de signalstoffer og nerveforbindelser, som regulerer og kontrollere kroppens vitale funktioner. De vedvarende symptomer man udvikler efter hjernerystelse betegner vi post commotio syndrom. Her vil man bl.a. kunne opleve:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svimmelhed 
  • Kvalme
  • Hukommelse- og koncentrationsbesvær
  • Lyd -og lysfølsomhed
 

Symptomernes intensitet og varighed afhænger af flere faktorer, og det kan i mange tilfælde være svært at give en god prognose. Derfor vil behandlingen af hjernerystelse altid være individuel og tilrettelægges efter den foreliggende evidens kombineret med et patientcentreret fokus. 

Her på klinikken er vores primære funktion som fagperson, at vurdere skadens omfang, og udfra dette iværksætte en langsom progredieret tilbagevenden til hverdagen. Dette kan bl.a. omfatte råd og vejledning ift. fysisk aktivitet, og i nogen tilfælde behandling for lindring af eventuelle symptomer, som f.eks. hovedpine og spændinger i nakke og skuldre.

Hvad er piskesmæld (Whiplash)?

Piskesmæld er en betegnelse for et akut nakketraume, hvor nakken og kraniet bliver udsat for en hurtig deacceleration, typisk ved påkørsel bagfra. Her vil nakkens bindevæv og muskler blive udsat for en hurtig bevægelse, som overstiger vævet tolerance og elastiske kapacitet. Dette medfører et stort mekanisk stræk på både nakken og halsens strukturer, som kan skabe en vævskade og neuromuskulær reaktion. Dette betegner man også som en “forstuvning” af nakken. De typiske symptomer man oplever efter et piskesmæld er bl.a: 

  • Muskelspændinger i nakke og kraniekant
  • Nakkestivhed og nedsat bevægelighed
  • Svimmelhed 
  • Hovedpine
  • Træthed
 
Symptomerne ved piskesmæld kan på mange måder minde om dem man oplever ved hjernerystelse, da det er nogle af de samme mekanismer man påvirker ved de to traumer. Behandlingen for piskesmæld vil ligeledes tage udgangspunkt i den enkelte, da symptomerne kan varierer meget fra person til person. 

 

Hvordan behandler vi hjernerystelse og piskesmæld?

Her på klinikken har vi et patientcentreret fokus i alle vores behandlingsforløb. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau, historie og smerteudvikling. Vi tilbyder både rådgivning, som tager udgangspunkt i den foreliggende evidens, og kombinerer i visse tilfælde med manuel behandling, som er tilpasset den aktuelle smertetilstand. Vi har god erfaring med at undervisning i smertehåndtering, samt et skræddersyet behandlingsforløb har den mest optimale effekt på symptomerne.

Hvad har du på hjertet?

Har du et spørgsmål du brænder inde med, er du mere end velkommen til at sende os en besked her. Så svarer vi hurtigst muligt.