Hvordan behandler vi hovedpine?
Behandling af hovedpine tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering og undersøgelse. Der kan være stor forskel på hvilke årsager der spiller ind på udviklingen af hovedpine. Et behandlingsforløb vil derfor afspejles i de individuelle faktorer som har en indflydelse på hovedpinen. Behandlingen kan derfor bl.a. bestå af rådgivning ift. livsstilsmæssige ændringer, herunder fysisk aktivitet, øvelser, søvn, kost, belastningsregulering i hverdagen, samt yderligere udredelse for psykologiske aspekter ved hovedpinen. Ligeledes kan det være en fordel, at man i sammenråd med lægen får iværksat en medicinsk behandlingsplan eller udtrapning af medicin, som vi eksempelvis ses ved medicinoverforbrugs hovedpine. Ydermere kan en behandling bestå af manuel behandling, hvor din behandler vælger at gøre brug af enten afspændingsteknikker, massage, manipulationer, samt fokus på at genskabe et bedre miljø for led og muskler, som muliggør bedre bevægelighed og mobilitet.