HOVEDPINE

Behandling af hovedpine og migræne i Viborg

Spændingshovedpine, migræne og cervikogen hovedpine. Vi er uddannet i undersøgelse, diagnosticering og behandling af hovedpine i Viborg. Kontakt klinikken allerede i dag og hør hvad vi kan gøre for netop dig.

Langt de fleste mennesker har oplevet hovedpine én eller flere gange i livet. Forekomsten af hovedpine i Danmark er relativ høj, og det anslås at ca. 80 % af befolkningen har haft spændingshovedpine indenfor det sidste år, mens 15 % har oplevet symptomer på migræne. Det vurderes at hovedpine er skyld i mere en 20 % af det samlede sygefravær i Danmark, hvilket gør hovedpine til en folkesygdom. Udfra et samfundsmæssigt perspektiv er det derfor vigtigt af få stillet den korrekte diagnose, og få iværksat den rette behandling. 

Der findes flere typer af hovedpine og derfor er det nødvendigt at opsætte forskellige kriterier, så der kan blive foretaget den korrekte diagnosticering. Helt overordnet kan vi opdele hovedpine i “primære hovedpine” og “sekundær hovedpine”. Primær hovedpine anses for at være en sygdom i sig selv, hvorimod sekundær hovedpine anses for at være et symptom på en anden underliggende sygdom. Herunder kan du se hvordan de forskellige hovedpinetyper opdeles:

Primære hovedpinetyper:
  • Spændingshovedpine
  • Migræne
  • Cervikogen hovedpine
  • Klyngehovedpine (hortons hovedpine)
Sekundære hovedpinetyper:
  • Post traumatisk hovedpine
  • Medicinoverforbrug
  • Hjerte- karsygdomme
  • Hjernetumor 
  • Kranieskader 
  • Forgiftning
  • Bihulebetændelse
Hvordan vejleder og behandler vi hovedpine?

For at kunne tilbyde den mest optimale behandling kræver det altid en grundig samtale og undersøgelse. Dette kan sagtens være i sammenråd med lægen, for at udelukke eller bekræfte alvorlige sygdomme. 
Behandlingen går ud på at finde årsagen til hovedpinen, og det kan sagtens være en kompleks og længerevarende opgave. Derfor tager vi altid udgangspunkt i både fysiske, biomekaniske, mentale og livstilsmæssige mekanismer, der kan have en indflydelse på udviklingen eller bibeholdelse af hovedpinen. Når din behandler har fået kortlagt hvilke faktorer der påvirker din hovedpinetilstand, vil den korrekt behandling og vejledning blive iværksat. 

Hvad har du på hjertet?

Har du et spørgsmål du brænder inde med, er du mere end velkommen til at sende os en besked her. Så svarer vi hurtigst muligt.