HOFTE & BÆKKENSMERTER

Hofte- og bækkensmerter i Viborg

Bækkenløsning, overbelastning og slidgigt er nogle af de smertetilstande der kan opstå i hofte og bækken. Vi tilbyder effektiv og kompetent vejledning og behandling i Viborg.

Smertetilstande i hofte- og bækkenregionen kan ofte være komplekse og involverer altid flere af kroppens systemer. Hoftens muskler og bindevæv er tæt forbundet med bækkenets blod- og nervesystem. Desuden spiller bækkenet, hoften og ryggen en central rolle i distributionen af kraft gennem kroppen ved bl.a. løb og spring. Bækkenet indeholder derudover det urogenitale system (blære, urinveje og forplantningsystemet), samt dele af vores tarmsystem med tilhørende ligamenter og bindevæv.

Smertetilstande i bækken- og hofteregionen kan derfor både opstå på baggrund af biomekaniske faktorer, overbelastning, hormonelle tilstande eller refereret smerte fra organer, samt nedsat blod- og nerveforsyning. 

Årsager til hofte- og bækkensmerter:
  • Overbelastningsskader i muskel- og senevævet
  • Graviditet
  • Kompensatoriske og biomekaniske faktorer 
  • Gigt 
  • Discusprolaps 
  • Ischiasproblemer
  • Refereret smerter fra organer og rygsøjle
  • Bindevævssygdomme
  • Slimsækbetændelse
  • Inaktivitet

Hvad har du på hjertet?

Har du et spørgsmål du brænder inde med, er du mere end velkommen til at sende os en besked her. Så svarer vi hurtigst muligt.