Løbeklinik & løbestilsanalyse i Viborg
Behandling og genoptræning af løbeskader i Viborg. Vi hjælper dagligt motionister og eliteudøvere med at skabe et solidt fundament for et aktivt og skadesfrit liv.
Langt de fleste løbeskader udvikler sig over tid. Det er det vi i fagsprog betegner som overuse skader. Årsagen til udviklingen af skader kan ofte være kompliceret og kræver derfor en grundig samtale, undersøgelse og diagnosticering. Her er det en god idé at få en fagperson til at vurdere de bagvedliggende mekanismer, så du får det bedste og mest optimale behandlingsforløb. Hos Viborg Osteopati & Fysioterapi har vi gjort løbeskader til vores speciale, og kan derfor hurtigt og effektivt iværksætte de rette tiltag, så du igen kan opnå dit fulde fysiske potentiale.
Årsager til udviklingen af skader:
- Manglende evne til at tilpasse mængde, intensitet og typen af belastning, så vævstolerancegrænsen overstiges.
- Biomekaniske faktorer
- Manglende restitution, søvn og næring
- Tidligere skader
- Dårlig træningsplanlægning
- Kompensatoriske tilstande
Typiske løbeskader:
- Løberknæ
- Patellafemoralt smertesyndrom
- Springerknæ
- Achillesenebetændelse
- Hælspore
- Skinnebensbetændelse
- Adduktor tendinopati
- High Hamstring tendinopati
- Rectus femoris tendinopati
- Gluteal tendinopati
Undersøgelse og løbestilsanalyse
Udover en grundig samtale, vil du gennem en grundig undersøgelse få kortlagt hvilke mekanismer der har en indflydelse på din skade. Her tester vi bl.a. styrkeforhold, bevægelighed, funktionalitet, biomekaniske mønstre og løbestil. For at teste din løbestil i detaljer, kan din behandler tilbyde dig, at lave en løbestilsanalyse. Denne analyse kan give et mere præcist billede af hvilke områder i kroppen man skal fokuserer sin genoptræning. Dermed kan man sikre det bedste og mest optimale behandlingsforløb.
Derefter vil du få tilbudt et skræddersyet genoptræningforløb, som er tilpasset netop din skadestilstand.
HUSK at medbringe løbesko og tøj til undersøgelsen.